Klima og miljø har længe været en dagsorden for de store virksomheder. Små virksomheder er gået under radaren, medmindre de har været så heldige at producere produkter, der efterspørges på grund af miljøprofilen. Indenfor de næste par år vil denne udvikling vende. Virksomheder i alle størrelser vil opleve, at deres klima- og miljø aftryk kommer i fokus. Hidtil har udviklingen mest været drevet af markedet, f.eks. hvis virksomhedens kunder eller forbrugerne efterspørger varer med en særlig miljøprofil.
Det nye er, at banker og investorer i høj grad kommer til at drive den næste bølge. Og den udvikling skyldes for en stor dels vedkommende EU, hvor man har fået øjnene op for at ”money makes the world go around”. Der er en del initiativer på vej, som griber hinanden i halen og skaber en grøn bølge eller som den kaldes i EU: European Green Deal.
Man ønsker ganske enkelt at kanalisere private investeringer ind i kampen for en klima neutral økonomi. Hvordan gør man så det?
Først skaber man en pligt for virksomheder til at rapportere på klima relevante nøgletal. I første omgang omfatter pligten mest de store virksomheder.
Så, indfører man en pligt for de finansielle aktører til at rapportere om bæredygtigheden af deres finansielle produkter.
Men hov, siger bankerne, vi ved jo ikke hvad der er ”bæredygtigt”.
Så skaber EU en Taksonomi, dvs. en klassifikation af hvad der er grøn forretning. En ordentlig moppedreng på mange hundrede sider. Klassifikationen kommer til at danne grundlag for måling af bankprodukters bæredygtighed fremover – formentlig ikke bare i EU, men i hele verden. Ingen ønsker at genopfinde DEN grønne tallerken, tro mig.
Mit bud er, at klassifikationen også bliver bygget ind i f.eks. branchekoder og kommer til at danne grundlag for grøn rapportering af nøgletal til Danmarks Statistik og Eurostat.
Nu ved vi, hvad der kan karakteriseres som ”grøn” virksomhed og vi har en forpligtelse hos finansielle aktører til at rapportere om, hvordan deres produkter påvirker klimaet og grøn omstilling. Det næste bliver, at banker og investorer beder om grønne nøgletal hos de store virksomheder. De findes allerede og er relativt nemme at tilgå, fordi disse virksomheder længe har haft en forpligtelse til at rapportere på ikke-finansielle nøgletal.
Når det er klaret, begynder banker og investorer at kigge på de områder, hvor der savnes data. Og så kommer vi til de mindre virksomheder. Måske kommer vi i Danmark til at kopiere det engelske tiltag, hvor man netop har gjort det obligatorisk for alle virksomheder at rapportere på klima nøgletal, men uanset, så kommer vi til at opleve mere fokus på området.
Jeg kan forestille mig en række scenarier, hvor denne udvikling får betydning for de mindre virksomheder:
- Den bløde start, hvor banken anmoder om tal for de mængder olie og gas, der forbruges i egen drift og tal for købt energi, f.eks. fjernvarme og el. Ud fra disse tal kan banken udregne virksomhedens egen CO2 påvirkning.
- En venlig samtale, hvor banken/investor spørger ind til planerne for reduktion af klimapåvirkning. Dette er nok særligt relevant, hvis virksomheden har et stort aftryk.
- Den hårde, hvor prisen på finansiering er afhængig virksomhedens klimaaftryk.
Allerede nu tilbydes billigere lån til el-biler, udskiftning af oliefyr og klimarenovering af boliger.
Det er et spørgsmål om tid, før renten på virksomhedens kassekredit afhænger af klimaindsatsen.
Helene Regnell
11. november 2020
